





Ungdom
2010-11
Turneringsfortryk
(5.3.2010)
Kreds Pokalen
Herrer ,
Damer & Mix
(26.2.2010)
Turneringsprogram
Opdateret
(23.2.2010)
Stillinger
Alle rækker
(23.2.2010)
Stævnevejledning
Kids Level 3-5/Teen
(22.2.2010)
Rep.møde
Indkaldelse 2010
(22.2.2010)
Workshop
i Talenttræning
(10.2.2010)
Aktivitetskalender
(10.2.2010)
Haller
(4.2.2010)



Opdateret den 5.marts 2010 af
Jens Ryskov Madsen tager afsked med Ernst |
Peter Kure med frue er kommet fra Bornholm |
DVBF's formand Erik Jacobsen siger farvel |
|
Formand Niels-Erik Brobergs tale til Ernst KnudsenKære Ernst Jeg har forberedt 2 taler til dig. Men du får ikke lov til at vælge imellem dem, for du får begge to. Kære Ernst Så kom vi endelig til dagen, hvor vi skal fejre dit 25 års jubilæum hos os i SVBK. Jeg vil først fortælle en lille historie om Poul Borum som var kendt som digter og vel nok Danmarks ældste punker. Han var en provokatør og var en af kræfterne bag Forfatterskolen. Poul Borum kommer gående på gaden. Fra det modsatte fortov er der en mand der råber "Din original ! ! ". Borum stopper op og ser over på manden og råber tilbage: "Din kopi ! ! " Ernst. Du er ikke en kopi. Du er en original i ordets bedste betydning og det har først KVBK og siden SVBK nydt godt af i 25 år. Du har egenhændigt styret vores kontor på en ualmindelig sikker måde og med en helt personlig stil. Kunderne i butikken har altid fået en førsteklasses betjening. Du har altid forstået at lytte – og givet dig tid til at lytte til når vi har ringet om dette og hint. Du har forstået at arbejde sammen med de skiftende formænd, bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer der har været igennem alle 25 år. Nogle af os har du oven i købet haft lange og gode samtaler med på tidspunkter, hvor det meste af Danmark ligger og sover. Du er ligesom mig et udpræget B-menneske. Der er en grund til at vores kontortid har ligget om eftermiddagen. Da vi for nogle år siden skulle holde et seminar for bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i KVBK var alle deltagerne sat på en praktisk arbejdsopgave i løbet af seminaret. Den der havde fordelt arbejdsopgaverne var åbenbart ikke klar over Ernst’s døgnrytme for han var sat til at skulle lave morgenmad lørdag morgen kl. 08.00. Men til alles overraskelse så stod Ernst og rørte i æggene da vi andre stod op. En historie som jeg ved at Birgit stadig tvivler på kan være sand. Men det er den altså og den viser hvor pligtopfyldende Ernst altid er. 25 år på samme arbejdsplads. Det er efterhånden sjældent at man får lejlighed til at holde et sådant jubilæum. Folk hopper jo rundt fra job til job i dag. Men ikke dig. På trods af de utallige næser vi har tildelt dig så er du holdt ud til den bitre ende. Jeg tror sgu at du har været lige så glad for at arbejde sammen med os som vi har været for at arbejde sammen med dig.Jeg synes vi skal råbe et
trefoldigt leve for Ernst. Så er tiden desværre kommet til at vi skal tage afsked med dig som kredssekretær. Mange kan ikke forstå at det allerede er nu at du skal på pension. Så gammel er han da ikke. Og nej – du er ikke gammel. Men du er blevet 65 år ung og det betyder at du nu har ret til pension. Og det fortjener du. Du har passet dit job så godt at man roligt kan sige at du er blevet en institution i Dansk Volley. Du har altid været 100 % engageret i det du laver. Det har været en fornøjelse for os alle at have mødt dig og din imødekommenhed i vores somme tider lidt hektiske volleyverden. Jeg vil gerne sige dig tak for vores nære samarbejde i de mange år jeg har været med. Storm P. sagde: Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud. Ernst – du render stadig rundt. Og selv om du stopper i dit job som kredssekretær er du ikke færdig med at rende rundt. Du har proklameret at du nu vil gå ind i TU og lade dine meninger komme til orde der. Så vi slipper altså ikke helt for dig. Og gudskelov for det. Men du får også tid til at nyde dit otium. Og med det bliver der også tid til noget andet end lige volley. Vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej ud i den store verden, så din jubilæums- og afskedsgave fra os i SVBK bliver dette rejsegavekort på 5.000 kr. fra Apollo Rejser. |
Niels-Erik Brobergs tale til Ernst Knudsen
Peter Morsing overrækker SVBK's gave til Ernst Knudsen
Ernst Knudsen |
||
Bodil, Broberg og Jan ved buffeten |
Bettina, 2 x Michael og Sten får også en bid brød |
Tre generationer af formænd i Brøndby VK. |
|
Ernst Knudsens tale til forsamlingen
Der var fuldt hus |
Ernst Knudsens takketaleTak alle sammen, fordi I er kommet og tak for gaverne, det er helt overvældende. Der er rigtig mange, jeg skal sige tak til, så jeg håber på jeres tålmodighed. Tak til bestyrelsen for et fantastisk godt samarbejde. Det samme gælder udvalgene: Dommerudvalget, Turneringsudvalget og Ungdomsudvalget: Fantastisk samarbejde og dejlige mennesker, der alle yder en stor frivillig indsats for volleysporten. Tak til Henrik Petersen, vores ungdomssekretær, for mange gode diskussioner og for din altid store hjælpsomhed. Tak til alle klubberne. Tak for godt samarbejde. Det har været en fonøjelse. Tak til vores flittige og dygtige projektdommere. Tak til DVBF’s bestyrelse og personale for godt samarbejde og god sparring. Tak til halfordelingsudvalget i Kultur & Fritid (KI) i Kbh’s kommune for mange gode møder og diskussioner. En særlig tak til DVBF’s formand Erik Jacobsen, som i sin tid ansatte mig, mens han var formand for KVBK. Tak til SVBK’s formand Broberg for mange gode møder og diskussioner, og fordi han altid er klar til at bakke de ansatte op. Tak til Villy Rosendahl-Kaa. Villy og jeg har fulgtes ad i alle 25 år. Vi har klaret mange problemer både på hjemmefronten og i volleyverden om natten kl. 24.00-02.00 pr. tlf. Villy du er den bedste ven, man kan have. Tak til Mads (Jens Ryskov Madsen), vores revisor, som har været med til at løse mange problemer i kredsen med en sjov bemærkning, når det spidsede til. Mads er altid positiv og i godt humør, og det er mange gange vigtigt. Tak til Nyhuus, vores økonomiansvarlige gennem mange år, som både har lært mig meget om regnskab og økonomistyring. Du har en stor del af æren for, at Kredsens økonomi er så god, som den er. Tak til Elisabeth, vores tidligere formand, som jeg var så heldig at være gift med og bo sammen med i knap 10 år. Vi udgjorde en stærk duo i 80-erne. Jeg kan kun beklage, at du har trukket dig tilbage fra ledergerningen. Der er brug for dygtige, stærke kvinder som dig. Nu er det så Birgit, der er den heldige. Stor tak til dig fordi du har holdt mig ud og affundet dig med mine mærkelige arbejdstidspunkter i 14 år. Endelig en stor tak til mine søde og dygtige børn: Morten og Tina, fordi de altid har været så nemme og tålmodige. Der er mange, der ikke kan forstå, jeg stopper nu. Der er nogle, der har skrevet, at jeg kunne have ventet et par år, men jeg besluttede allerede for 2 år siden, at jeg ville gå, når jeg blev folkepensionist, og det er jeg helt afklaret med det. Det er godt at stoppe på toppen, og især når man har fundet en god afløser. Jeg vil bare citere en af de mange søde og rørende mails, jeg har fået fra en af klubformænde- ne fra det gamle SVBK: ”Kære Ernst! Den største fornøjelse ved kredsenes sammenlægning har fra min synsvinkel uden sammenligning været, at vi har fået og haft dig som kredssekretær”. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var lidt skeptisk, da vi fusionerede med det gamle SVBK, men jeg synes, det er gået over al forventning. Jeg synes, jeg har været privilegeret og haft verdens bedste job, men jeg stopper jo ikke helt, da jeg nu går ind i TU. Jeg vil heller ikke udelukke, at jeg senere går ind i bestyrelsen eller i DVBF’s turneringsstyregruppe, det må tiden vise, så I slipper nok ikke helt for mig. TAK FOR ALT! |
||
Elisabeth, Mads og Villy |
Bitten, Nyhuus og Anne |
Ernst modtog mange flotte gaver |
|
